Hotel du Golf er beliggende i hjertet af Arc 1800 med både pisten og liften lige ude foran døren. Her får du et godt og børnevenligt hotel, hvor der er sørger for det hele.
Her er 246 værelser, hvoraf flere kan kombineres til familieværelser. Værelserne er pænt og enkelt indrettet med store vinduer, fransk altan, tv samt badeværelse med toilet og bruser.
All-inclusive hotel
Dette hotel er et all-inclusive hotel så når man først har betalt for rejsen så er alt mad og drikke inkluderet. I hotellets restaurant kan man nyde morgenmad, frokost (hotellet ligge lige ved pisten, så det er nemt at komme forbi på ski til frokost), eftermiddags snack til afterski'en og aftensmad. Alt bliver serveret som stor lækker buffet, med mange specialiteter og med garanti noget som både børn og voksne kan lide. Vil man hellere prøve hotellets Savoyard restaurant ”Le Mont Blanc” så er dette også muligt, og det er inkluderet én gang i løbet af opholdet. Derudover har hotellet restauranten ”Brasserie Le Zinc” som er en a la carte restaurant. Denne restaurant er ikke en del af all-inclusive pakken.
Faciliteter for hele familien
Er du tørstig så er baren åben hele dagen og du kan nyde øl, drinks, sodavand, vin med mere. Skinner solen så kan man slukke tørsten på den store solterrasse. Der er to hyggelige barer på hotellet, en lounge med pejs og mulighed for at tage et spil billard. Til børnene er der et stort legerum hvor de kan hygge sig med spil og underholdning.
Hotellet har desuden et wellness-område, hvor du finder sauna, dampbad og hot tub. Der er mulighed for at tilkøbe massagebehandlinger. Wellness-området kan benyttes at gæster over 15 år.
Endnu et godt valg for børnefamilier og venner, som ikke vil mangle noget på skiferien.
Mere inspiration til skiferien?
Find flere hoteller og lejligheder til din skiferie til Les Arcs her og alle skiferier til Frankrig her.









