Le Sort er et flot 4-stjernet lejlighedshotel beliggende med en helt ideel placering i centrum af Passo Tonale og med blot 50 meter fra liften og pisten.
Alle lejligheder er indrettet i en pæn og moderne stil med alt det nødvendige. Der er godt udstyret køkkener som giver mulighed for selv at lave mad hvis ikke du vil besøge Passo Tonales gode restauranter hver aften. Vil du gøre det ekstra nemt, kan du tilkøbe morgenmad som består af en god og stor buffet i husets morgenmadsrestaurant.
I huset findes der desuden en stor fælles stue, der er perfekt til afslapning, en aperitif, en kop kaffe eller en drink. Til familiens mindste medlemmer er der et børneområde med spil og aktiviteter. Er kroppen ekstra træt efter dagens skiløb, så benyt dig muligheden for at komme helt ned i gear i Le Sort Spa. Her finder du to saunaer, et tyrkisk bad, oplevelsesbrusere, et afslapningsområde med urtete og et spabad.
Lejligheden ligger lige ved siden af afterskibaren Redival, hvor du kan nyde musik og god stemning hver eftermiddag. I weekenden bliver der spillet musik på terrassen indtil kl. 21, hvilket vil kunne høres i huset.
Le Sort passer perfekt til dig der vil bo tæt på det hele i skønne Passo Tonale.
Mere inspiration til skiferien?
Find flere hoteller og lejligheder til din skiferie til Passo Tonale her og alle skiferier til Italien her.









